
Så fik jeg mig også en blog... som alle de andre rigtig kendte.
Hvad den skal bruges til ved jeg ikke rigtig endnu, men da jeg ikke kan hitte ud af at bruge min hjemmeside til at informere familie og venner hjemme i Danmark om hvordan det går i Australiens land.
Bloggen hedder Camilla og Koala, fordi det var det første på listen over dyr jeg skulle se i Australien. Andre dyr på listen er kænguro, papegøje, delfin, hval, haj, skilpadde, slange og sikkert en hel del flere jeg ikke lige kan komme i tanke om lige nu.
Så skal det så lige siges at koalaer i det sydlige Queensland ikke er noget man ser hver dag(medmindre det er i en dyrepark), så der skulle gå en del måneder i Australien før jeg fik ønsket opfyldt. Den historie får i nu:
Vi(John og jeg) har været i alle de dyreparker man kan tænke sig i og onkring the Gold Coast for at se på dyr, jeg skulle absolut se en koala og john indvilligede i at tage med i zoo's for at se dem. Der kan siges 3 ting om koalaer efter jeg har stiftet nærmere bekendtskab med dem: 1. de stinker! ikke bare lugter grimt men man kan lugte dem langt væk på en usandsynlig ram lugt der ikke er særlig behagelig. 2. De er dovne, hvis en koala er vågen når man kommer forbi og ser på den så er det kun fordi den lige er kommet i tanke om at den er sulten. Koalaer spiser og sover og ellers ikke andet, det er mig stadig et under hvordan de nogensinde får sig taget sammen til at parre sig. 3. De er virkelig søde at se på, selvom de sover!
Så i flere måneder har jeg gået og gloet på trætoppe hver gang vi har været i bjergene eller på vandreture, desværre uden held indtil vi i sidste måned tog til Noosa, en lille by 2 timers kørsel nord for Gold Coast med et væld af små hyggelige restauranter og en smuk strand, lækker campingplads og masser af dyreliv.

Jeg besluttede at vi skulle op i nationalparken og kigge efter delfiner og se solnedgang og dér, ikke 200 meter inde i nationalparken der stank det ganske umiskendeligt af koala, lugten var så stærk at vi var overbevist om at der var en i nærheden. Ganske rigtigt... I toppen af et træ hang der en koala og sov. Jubii min første vildtlevende, stinkende, dovne koala!